For tiden har jeg virkelig ikke været motiveret til at lære en masse nyt om vin, eller drikke det for den sags skyld. Det ændrer dog ikke på, at jeg stadig har gang i en masse forskellige drikkevarer. Jeg har her en top tre af mine favoritter til inspiration til de hede sommerdage.
- Hjemmelavet kombucha
Jeg gik for et par måneder igang med at fermentere mine egne drikkevarer for første gang, og det har efter min egen mening været en kæmpe success. Jeg laver en ny smag hver uge, og så giver det en forfriskende drink til at nyde de næste par uger. Det er både lækkert at drikke, sundt og så synes jeg også at det er vildt sjovt at eksperimentere med forskellige smagskombinationer. Kæmpe anbefaling herfra! Kombucha kan også købes i en del supermarkeder efterhånden, hvis du nu ikke har lyst til at starte et fermentering projekt.

- kold brygget te
Jeg er ret glad for te. Den er ikke ret meget længere end det. Jeg synes virkelig, det er en lækker drik, som jeg ikke kan stoppe med at drikke, bare fordi det er varmt. Jeg har en karaffel med en indbygget si, så smider jeg bare hvad end te jeg gerne vil drikke derned i, plus lidt citrus, så dagen efter har jeg et lækkert glas kold te fuld a smage.

- Arneis
Her i sommeren har jeg dog fået lidt hvidvin et par gange, og af en eller anden grund er jeg endt med arneis fra Piemonte flere gange nu. Det er en drue, jeg bare synes smager godt hver eneste gang. Mineralsk, frisk og så kan den lagres på forskellige måder. Yum!


