Om

Bag om bloggen

Denne blog er drevet af Signe Berg Duelund Sørensen, og her vil jeg skrive om vin, oplevelser, mad og meget mere. Alle indlæg er centreret omkring smage og oplevelser og min passion for især vin. Velkommen til… og SKÅL!!!

Hvorfor vin?

Jeg har en mistanke om at min fascination startede med et besøg på vingården “Tenuata Di Castellaro” tilbage i 2018, på en ferie med min familie til Sicilien. Ved et tilfælde falder vi over vingården, og den velkomst og fortælling om deres vine, vingården, historie og især deres store passion for vin, ramte mig i mit unge hjerte. Jeg blev blæst bagover deres viden, og hvordan alle dele af deres bygninger, produktion, marker, brand osv. var gennemtænkt som intet andet. Et meget inspirerede besøg, og en vingård som for altid vil fremstå som en rollemodel for hvordan man har styr på alt omkring sin vin.