
Davinia, Penyllan
Surt gæret amber ale
2015
Dansk
7% alkohol
Prisen kendes desværre ikke
Min kæreste og jeg er her på det seneste blevet ekstremt glad for surt gærede øl, så jeg tænkte at det ville være sjovt at tage med her, da det er en smule anderledes.
Det er en øl som både har ligget på Chianti fade og sherry fade og som også er blandet med solbær på samme tid.
Da den først bliver hældt op i glasset, er øllet bordeaux farvet med en støvet rosa skum. Der kommer ikke voldsomt meget skum, og kulsyren virker ikke overdrevet.
Duften var meget intens, hovedsagelig præget af solbær. Sherry Noter fandt jeg ikke i næsen, men det var dog tydeligt at den havde fået noget lagring, men ingen specifikke noter. Den er en lille smule staldet, men ikke noget som overdøver.
Smagen var ekstremt balanceret. Ikke for sur, ikke for meget fad og heller ikke alt for meget solbær. Solbærnoterne er helt klart det som fylder mest i øllen, men de bliver ikke overdøvende, så det er stadig muligt at finde andre noter. Meget frisk syre, som bidder lidt. Den minder mest af alt lidt om pulveret på surt slik, så en frisk og mundvandsdrivende citronsyre. Generelt set en meget frisk øl. De beskriver selv at den afsluttes med en saltet note, men den kunne jeg ikke finde.

Etiket: 8/10
Duft: 7/10
Smag: 8/10
Value for money: kan jeg ikke rigtigt bedømme, desværre.
Alt i alt, lækker øl. Vil meget gerne have den igen. Ikke for syr, ikke for mild og ikke for let. Jeg vil næste gang helt klart foretrække at drikke øllen uden mad, den står fantastisk for sig selv. Super god oplevelse!

